Den ene af de to frigivne journalister, som har været holdt fanget i 15 måneder af somaliske kidnappere, fortæller, at hun er blevet udsat for tortur.
Fra et hotel i den somaliske hovedstad Mogadishu beretter canadiske Amanda Lindhout om sit fangenskab, hvor hun sad i et hjørne døgnet rundt.
- Der var tidspunkter, hvor jeg blev slået, og hvor jeg blev tortureret, fortæller freelancejournalisten.
- Det var ekstremt hårdt. Jeg blev holdt for mig selv hele tiden. Jeg havde ingen at tale med. Normalt blev jeg holdt i et rum med lys og ingen vinduer, siger Amanda Lindhout.
Hun blev kidnappet sammen med en australsk fotojournalist i august, da var de på vej til at besøge en flygtningelejr i Somalia.
- Jeg mener, at kidnapperne var kriminelle under dække af at være frihedskæmpere for Somalia, fortæller hun om personerne, som flere gange truede hende med vold, hvis de ikke fik udbetalt en løsesum.
Kidnappernes ærinde lykkedes til sidst. Familierne til de to journalister har sammenlagt betalt én million dollar (knap fem millioner kroner) for frigivelsen, siger Amanda Lindhout til tv-stationen CTV.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet