Frihedspartiet får de afgørende mandater i Østrig
Heinz-Christian Strache, leder af Frihedspartiet i Østrig, ser ud til at få en nøglerolle i de kommende forhandlinger om en ny regering. Foto: /ritzau/AP/Kerstin Joensson
/ritzau/AP/Kerstin Joensson
Noget tyder på, at det indvandrerkritiske højreparti i Østrig, Frihedspartiet, bliver tungen på vægtskålen.
Heinz-Christian Strache, leder af Østrigs Frihedspartiet, er godt tilfreds med, at partiet ved søndagens valg har en fremgang på omkring fem procentpoint og ligger til at blive det tredje største parti.
Stemmerne er ikke talt op endnu, men tallene begynder at lægge sig fast.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at med 86 procent af stemmerne talt op - minus brevstemmer - har Frihedspartiet fået 26 procent af stemmerne.
Det konservative parti OVP er størst med 31,6 procent, mens socialdemokraterne har 26,9 procent af stemmerne.
Det betyder, at Frihedspartiet reelt kan bestemme, hvilket af de to store partier der skal danne regering.
Op til valget har det ifølge iagttagere ligget til, at den konservative leder, Sebastian Kurz, vinder valget og får støtte af Frihedspartiet, men partileder Strache er på valgaftenen ikke så sikker på det.
Strache har før beskyldt det konservative parti for at stjæle Frihedspartiets idéer, når det gælder indvandringspolitik.
Og han vil ikke sige, hvem han foretrækker som regeringsbærende parti, de konservative eller socialdemokraterne.
- Alt er muligt. Vi er glade for denne store succes, og én ting er sikkert: 60 procent af Østrigs befolkning har stemt for Frihedspartiets program, konkluderer han i et tv-interview med ORF med henvisning til, at de konservative efter hans mening har taget dele af Frihedspartiets politik til sig.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker