Friis Bach fordømmer stening i Mali
Islamisters stening af et ugift par i det nordlige Mali får udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til at efterlyse international støtte, så Malis regering kan genindføre demokrati i den nordlige del af landet.
Parret blev stenet i weekenden af islamister, der mener, at stening af par, som har sex uden at være gift, er i overensstemmelse med den islamiske sharialovgivning.
- Jeg fordømmer på det kraftigste steningen. I sig selv er dødsstraf en umenneskelig strafform, siger han.
- Overgrebet er endnu et skræmmende eksempel på den lovløshed, der hersker i det nordlige Mali og understreger behovet for, at Mali med hjælp fra det internationale samfund får genindført demokrati og et retssamfund i hele landet, siger han.
Malis regering har fordømt steningen.
I en regeringserklæring hedder det, at den udtrykker sin sympati med familierne til ofrene.
- Regeringen fordømmer kraftigt denne praksis fra en mørk tid og forsikrer, at denne handling ikke vil forblive ustraffet, hedder det videre.
Regeringen siger også, at den vil gøre alt for at befri de besatte områder i det nordlige Mali.
Yderliggående islamister har i de seneste fire måneder haft kontrol med det nordlige Mali.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde