Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der mandag er medvært ved konferencen "Bæredygtig Energi til Alle" i Bruxelles.
- Vi får vendt hele klimadebatten fra en debat om begrænsninger til en debat om muligheder. Idéen om bæredygtig energi til alle er der masser af vækst og job i, siger Christian Friis Bach.
Han henviser til, at klimadebatten i årevis har fokuseret på at stille mål op for begrænsninger i udledningen af de såkaldte klimagasser.
- Det her er en helt anden dagsorden, som handler om at lave nogle byggesten, hvor man sikrer bæredygtig energi til alle. Det er en dagsorden - og det kan jeg høre på konferencen - som verdens fattige lande i den grad vil være med på, siger ministeren.
Christian Friis Bach glæder sig desuden over, at idéen om strøm til alle vil gavne enormt for fattige.
- Det er et helt afgørende initiativ, for skal du bekæmpe fattigdom, så er adgangen til energi helt afgørende.
- Især for kvinder, som i mange lande bruger tre-fire timer om dagen på at hente brænde, et par timer på at hente vand og så nogle timer på at lave mad i et røgfyldt rum, som de bliver syge af.
- Kan du gøre noget ved det, så kan du virkelig gøre noget ved fattigdom, understreger Christian Friis Bach.
FN's Generalforsamling har udpeget 2012 som "Det Internationale År for Bæredygtig Energi for Alle".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker