Indbyggere fra landsbyer i grænseområdet mellem Sydsudan og Nordsudan er begyndt at flygte i stort tal af frygt for, at Nordsudan vil bombe området.
FN-embedsmænd og embedsmænd i Sydsudan siger, at mindst 1500 landsbyboere er flygtet efter nylige angreb.
Sydsudan ventes at stemme for uafhængighed fra Nordsudan ved en folkeafstemning om områdets tilhørsforhold, der efter planen gennemføres til januar. Dermed er der lagt op til, at Afrika får et nyt land i juli 2011.
Folkeafstemningen er klimakset på en fredsaftale fra 2005, der afsluttede årtiers blodig borgerkrig, som kostede omkring to millioner mennesker livet.
Spændingerne er eskaleret i løbet af november, da indbyggerne i Sydsudan begyndte at lade sig registrere til folkeafstemningen.
Et "fejlslagent" luftangreb på sydsudansk territorium i november blev fulgt af et helikopterangreb mod en sydsudansk militærbase i samme område. Både civile og soldater blev såret ved angrebet.
Nordsudan afviser det andet angreb, men indbyggerne i grænseområdet er bange, og de er begyndt at flygte.
- Folk forlader området på grund af den militære spænding, siger en talsmand FN's kontor for humanitære anliggender i Sydsudan.
Sydsudan skønner, at 2500 mennesker er flygtet fra grænselandsbyerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde