En mand i trediverne blev tirsdag stoppet af politiet i Norge mistænkt for at have planlagt et angreb mod tegneren Kurt Westergaard, skriver avisen Dagbladet.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) besluttede mandag at få aflyst et arrangement, som Westergaard skulle deltage i i Norge, og den udsatte Muhammed-tegner blev bedt om at tage hjem fra Norge.
Den danske tegner, som lever med en overhængende drabstrussel over hovedet, forlod først på ugen Oslo ledsaget af sine livvagter.
Manden skal være knyttet til et miljø, hvor organiserede kriminelle har nær kontakt til islamistiske ekstremister, skriver den norske avis.
Angiveligt skulle angrebet ske med med automatvåben og sprængstoffer.
Da Kurt Westergaard tidligere på ugen måtte rejse hjem fra Norge i utide, var den officielle begrundelse, at han havde hjerteflimmer. Men det var den danske og den norske efterretningstjeneste, som havde bedt ham tage hjem.
Efter hans tegninger af profeten Muhammed er truslen øget markant - både mod Westergaard selv og mod Danmark og danske interesser.
For eksempel bevogter PET's livvagter permanent tegneren, og sikkerheden ved en række danske ambassader er blevet øget.
En somalisk mand er blevet idømt fængsel i 10 år, fordi han forsøgte at trænge ind hos Kurt Westergaard og dræbe ham med en økse.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker