Røvere bevæbnede med macheter strejfer rundt i Haitis nattemørke gader, og beboerne frygter, at det er et tegn på ulmende vold.
- Pludselig dukker mænd op med macheter for at stjæle penge, siger Evelyne Buino, en ung kosmetolog, der beskriver en lang, søvnløs nat i et kvarter, ikke langt fra det ødelagte centrum.
- Og det er kun begyndelsen, siger hun.
Selv i gode tider er Haitis hovedstad usikker, men efter jordskælvet står Port-au-Prince uden en velfungerende politistyrke, og det skaber frygt for, at det bliver til alles kamp mod alle.
Evelyne Buinos umiddelbare frygt stammer fra et nærliggende fængsel, som har huset "de værste gangstere i byen".
Da tirsdagens jordskælv rystede hovedstadens to millioner indbyggere, betød det også, at fængslets 4000 fanger benyttede lejligheden til at flygte.
Fængslets store blå jernport er fortsat lukket, men celleblokken er blandt de snesevis af bygninger, som skælvet jævnede med jorden, så de overlevende fanger kunne stikke af.
- Alle byens banditter løber nu frit rundt på gaden. De begår røverier mod folk, og det er et stort problem, siger en lokal politimand, der står i nærheden af fængslet, bevæbnet med en riffel.
Mens Haitis præsident, René Préval, kæmper i lufthavnen på at holde sammen på resterne af staten, forsøger desperate borgere at udfylde tomrummet.
"Organiser nabokomitéer for at undgå kaos og at folk plyndrer forretninger og huse," lyder det i radio Metropole, som også opfordrer frivillige til at melde sig for at beskytte et firma, der står for distributionen af det livsnødvendige drikkevand.
- De af hovedstadens indbyggere, der har familie i provinsen, flygter fra byen, siger sygeplejerske Marie-José Carneli.
Men for tusinder af andre, er der ingen muligheder tilbage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde