Frygtet al-Qaeda leder dræbt i Mali
Foto: Ho /Scanpix
Ho /Scanpix
Tchads præsident, Idriss Deby, siger, at en af al-Qaedas mest frygtede militære ledere i Afrika er blevet dræbt under kampe i det nordlige Mali af regeringssoldater.
Deby bekræfter oplysninger fra klanledere og kilder tæt på de militante islamister om, at al-Qada-ledern var blandt en større gruppe militante, der er blevet dræbt i de seneste døgn.
- Det var soldater fra Tchad, som dræbte to jihad-ledere, deriblandt Abou Zeid, siger Deby til oppositionspolitikere og journalister, som fredag deltog i begravelsen af dræbte regeringssoldater i det afrikanske land.
Aboud Zeid, der har fået skylden for kidnapninger af mindst 20 vesterlændinge i Sahara i de seneste år, er blevet eftersøgt i al-Qaeda-lommer af 1200 franske soldater og 800 soldater fra Tchad.
Algeriets tv meldte al-Qaeda lederen dræbt torsdag.
Tchad har mistet en del soldater under den fransk-ledede militærindsats i Mali, hvor tropperne kæmper for at drive militante islamister ud af den nordlige del af landet.
Tchad sendte tidligere på måneden 1800 soldater til byen Kidal i det nordlige Mali - en by, som blev betegnet som oprørernes sidste større bastion. Dermed har de tchadiske soldater befundet sig i frontlinjen i krigen.
Nord for Kidal ligger bjergregionen Ifoghas, som nu er hjemsted for mange af de islamistiske styrker, der er blevet tvunget på tilbagetog.
Den tidligere kolonimagt Frankrig sendte tropper til Mali 11. januar for at hjælpe landets forsvar med at bekæmpe de militante islamister. Siden har også afrikanske lande sendt styrker til landet, og Frankrig vil begynde at trække sine soldater hjem i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde