Frygtet virus er nu kommet til Sydkorea
Zika-virusset, der mistænkes for hjerneskader hos fostre, er nu registreret i Sydkorea for første gang.
Sydkorea har registreret landets første tilfælde af det frygtede myggebårne zikavirus.
Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap. Virusset er tirsdag fundet i en 43-årig mand, der har rejst i Brasilien, oplyser det sydkoreanske center for sygdomskontrol.
Virusset er under mistanke for at være skyld i, at hundredvis af børn i især Latinamerika er født med deforme kranier eller mikrokefali. Der er stadig ikke entydigt bevis for, at zikavirusset medfører mikrokefali.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede 1. februar udbruddet af zikavirus for en global trussel. WHO har tidligere opfordret gravide kvinder til at holde sig væk fra de lande, hvor der er registreret flest tilfælde af smittede.
I slutningen af januar blev det første zikatilfælde registreret herhjemme. Det drejede sig om en yngre mand, der havde været på rejse i Sydamerika.
Virusset bliver primært overført til mennesker via myggestik. Men i flere lande, herunder Frankrig, er der også blevet registreret seksuelt overførte tilfælde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned