Fuld indenrigsminister fyret i Tanzania
Indenrigsminister Charles Kitwanga mødte beruset op i Tanzanias parlament. Nu er han afskediget.
Tanzanias præsident har afskediget sin indenrigsminister, efter at ministeren mødte beruset op i parlamentet for at svare på spørgsmål.
Det meddeler præsident John Magufuli.
Præsidenten kom til magten i november, og han lovede da, at han agter at rydde op i korruption og ineffektivitet i regeringsførelsen.
Han har tidligere fyret højtstående embedsmænd for korruption og har skåret ned på det, han regner for spild af penge, herunder julekort.
Den nu fyrede indenrigsminister hedder Charles Kitwanga, og han er den første minister, der er fyret i den nuværende regering.
Iagttagere siger, at de er overrasket over fyringen, da Kitwanga ellers regnes for at stå præsidenten nær.
I præsidentens erklæring hedder det lige ud, at indenrigsministeren mødte beruset op i parlamentet og svarede på spørgsmål under indflydelse af alkohol. Det er ikke klart, hvornår det skete.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker