Fungerende justitsminister vil ikke forsvare Trumps ordre
Sally Q. Yates, der står i spidsen for det amerikanske justitsministerium, vil ikke forvare Donald Trumps indrejseforbud. Arkivfoto. Foto: AP/J. David Ake
AP/J. David Ake
Trumps indrejseforbud er ikke i tråd med ministeries ansvar om at sikre retfærdighed, mener siddende minister.
USA's fungerende justitsminister vil ikke forsvare præsident Donald Trumps indrejseforbud mod flygtninge og statsborgere fra en række lande med hovedsageligt muslimsk befolkning.
Sally Q. Yates, som blev udnævnt af Barack Obamas administration, er justitsminister, indtil Trumps kandidat, Jeff Sessions, bliver godkendt i Kongressen.
Hun afviser, at justitsministeriet vil forsvare præsidentordren, så længe hun sidder i chefstolen.
- Jeg er ansvarlig for at sikre, at den retlige position, vi indtager, er i overensstemmelse med denne institutions forpligtelse til at efterstræbe retfærdighed og stå for det, som er rigtigt, siger hun ifølge The New York Times.
- Foreløbig er jeg ikke overbevist om, at det er i tråd med dette ansvar at forsvare præsidentordren, og jeg er heller ikke overbevist om, at ordren er lovlig, tilføjer hun.
Donald Trump har indført midlertidigt indrejseforbud for rejsende fra syv lande med en hovedsageligt muslimsk befolkning og for flygtninge.
/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned