United Airlines har fået den amerikanske konkurrencestyrelses godkendelse til opkøbet af det andet amerikanske flyselskab Continental Airlines.
Det betyder, at verdens største flyselskab fremover kommer til at hedde United Airlines, som dermed skubber Delta Airlines ned på andenpladsen.
Det nye United Airlines vil have en global markedsandel på syv procent af flytrafikken. Delta står for seks procent.
United Airlines offentliggjorde i maj planer om at betale omkring 3,2 milliarder dollar, svarende til cirka 18 milliarder kroner, for aktierne i Continental. De to selskaber har tidligere været tæt på en fusion, men det blev opgivet i sidste øjeblik.
De europæiske konkurrencemyndigheder godkendte i juli fusionen. EU-Kommissionen har oplyst, at fusionen efter dens opfattelse ikke vil få "betydelig" indflydelse på effektiv konkurrence i Europa, hvor de to selskaber tilsammen flyver på 35 destinationer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker