Fyrværkeri-lastbil eksploderer og dræber ni i Mexico
En mindre lastbil fyldt med fyrværkeri eksploderede fredag ved en religiøs begivenhed i det centrale Mexico - mindst ni blev dræbt, og omkring 70 mennesker er kvæstet.
Ulykken skete angiveligt, da en raket landede på lastbilen og antændte hele krudtladningen i byen Jesus Tepatepec, der ligger 125 kilometer øst for Mexico City, lyder det fra de lokale myndigheder.
Ofrene for ulykken stod og forberedte festlighederne tæt ved lastbilen, da den sprang i luften. De sårede er kørt til hospitaler i nabostaten Puebla.
- Det er en tragedie, siger Francisco Moreno, en biskop i staten Tlaxcale, hvor ulykken fandt sted.
Et vidne fortæller, at omkring 200 mennesker stod tæt ved lastbilen, da "alt begyndte at eksplodere":
- Det lykkedes for nogle af os at flygte, men vi så kroppe flyve rundt i luften, og så blev alt sort, siger Isidro Garcia Vazquez.
Ifølge vidner var der et spædbarn blandt ofrene.
Redningsarbejdere leder efter lig i en kanal, og hæren er sat ind for at hjælpe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker