Forud for weekendens G20-møde i Paris advarer Verdensbanken om, at de stigende priser på mad skaber store ubalancer i verdensøkonomien og sender millioner ud i fattigdom.
Verdensbanken siger, at madpriserne har nået "et farligt højt niveau" og har siden juni i fjor sendt mindst 44 millioner mennesker ud i fattigdom.
Blandt andet spiller stigende madpriser en afgørende rolle for uroen i en række arabiske lande i øjeblikket.
Derfor ønsker Verdensbanken, at de forsamlede finansministre og centralbankchefer fra de 20 førende industri- og udviklingslande tager initiativer til at bremse prisernes himmelflugt og den stigende inflation i mange lande.
- Der er stor bekymring over den store usikkerhed, der hersker om priser på basale fornødenheder som mad, siger John Lipsky, vicedirektør i Verdensbanken, forud for mødet i den franske hovedstad.
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, G20's nuværende formand, har fremlagt planer for en reform af det internationale pengesystem for at beskytte fattige lande mod store udsving.
Men allerede inden mødet er gået i gang, siger den japanske finansminister, Yoshihiko Noda, til nyhedsbureauet Reuters, at der er dyb uenighed mellem landene om, hvordan en løsning skal skrues sammen.
Uenigheden står mellem lande, der har overskud på handelsbalancen og statsbudgettet så som Kina og Tyskland og lande med store underskud på statsbudgettet så som USA og sydeuropæiske lande.
Især Tyskland vil, at landene skal have nogenlunde balance på statsbudgettet.
Yoshihiko Noda siger, at han tvivler på, at finansministrene og centralbankdirektørerne når til enighed i weekenden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde