Verdens 20 førende økonomier er blevet enige om, at tillade individuelle bankafgifter. Landene afviser til gengæld planerne om en global bankskat.
De europæiske lande og USA har været fortalere for en global bankskat, der skal være med til at finansiere de store økonomiske hjælpepakker, som verdens banker har modtaget over de seneste to år på grund af finanskrisen.
Canada og flere udviklingslande er imod bankskatten. Landene mener ikke, at deres banker var medvirkende til, at det globale finansmarked brød sammen i efteråret 2008.
Ifølge en fælles erklæring fra G20-landene, som søndag endte to dages møde i Canada, tillader kompromisaftalen, at de enkelte stater selv kan vælge at indføre afgifter.
Men erklæringen nævner ikke en global bankskat, som dermed lægges i graven. Flere diplomatiske kilder siger, at et flertal G20-lederne enstemmigt afviste forslaget.
- Kompromisset var det bedste, vi kunne opnå her, siger Tysklands kansler, Angela Merkel, der forud for G20-topmødet har presset hårdt på for en global bankskat.
Storbritannien, Frankrig og Tyskland forventes at indføre bankafgifter senere i år, mens USA også pønser på en af slagsen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde