G7-landene enige om global minimums-selskabsskat
De store lande i G7 siger, at de vil støtte en global minimums-selskabsskat på mindst 15 procent, og at der samtidig skal træffes foranstaltninger, så der bliver sikret erhvervsbeskatninger i de lande, hvor selskaber opererer. Finansministrene i G7 mødtes i London lørdag som en del af forberedelserne til et møde i Cornwall i det sydvestlige England om en uge. Foto: Henry Nicholls/Reuters
Henry Nicholls/Reuters
Historisk aftale har til formål at lukke forskelle i beskatninger, som udnyttes af verdens største selskaber.
G7-landene nåede lørdag til enighed om en global minimums-selskabsskat på 15 procent.
Aftalen betegnes som epokegørende, da den har til formål at lukke forskelle i beskatninger, som udnyttes i nogle af verdens største selskaber.
De store lande i G7 siger, at de vil støtte en global minimums-selskabsskat på mindst 15 procent, og at der samtidig skal træffes foranstaltninger, så der bliver sikret erhvervsbeskatninger i de lande, hvor selskaber opererer.
- Efter mange års diskussioner er finansministrene i G7 enedes om en historisk aftale, som vil reformere det globale skattesystem, så det bliver tilpasset den globale digitale tid, siger den britiske finansminister, Rishi Sunak.
Gennembruddet er et vigtigt nyt fundament for yderligere aftaler for de vigtigste industrilande i G20-gruppen.
Finansministrene i G7 mødtes i London lørdag som en del af forberedelserne til et møde i Cornwall i det sydvestlige England om en uge.
Finansministrene havde på forhånd udtrykt håb om, at de kunne nå til enighed om en global minimumsskat på grundlag af udspil fra USA.
- Det står stadig mere klart, at vi i en kompleks global, digitaliseret økonomi ikke fortsat kan forlade os på et skattesystem, som i det store og hele blev skabt i 1920'erne, sagde Sunak ved åbningen af lørdagens møde.
Forslaget fra præsident Joe Biden, som kommer til G7-mødet som en del af sin første udenlandsrejse som USA's leder, har fået bred støtte i mange lande og i Den Internationale Valutafond, IMF.
De, som forsvarer planen, siger, at en fælles en fælles mindstesats er nødvendig for at undgå et såkaldt kapløb mod bunden.
Der har i mange år været en konkurrence om at have et lavt skatteniveau for at tiltrække investorer.
Udspillet er kommer på et tidspunkt, hvor pandemien har ført til mindre økonomisk aktivitet og dermed mindre skatteindtægter samtidig med at mange lande har måttet øge de offentlige udgifter og været nødt til at optage store lån.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker