Da det blev alvor, holdt G7-lederne jakken på. Til højre er det værten Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler. Helt til højres sidder Emmanuel Macron, Frankrigs præsident. Midt i billedet sidder USA's præsident, Joe Biden, mens den britiske premierminister, Boris Johnson, sidder til venstre. Foto: Kenny Holston/Ritzau Scanpix
Lederne fra Vestens store industrinationer lavede sjov med Putin under frokosten på Elmau-slottet i Bayern.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Verden står i store problemer med inflation, mangel på mad, høje energipriser, krig i Ukraine og et iskoldt forhold mellem Vesten og Rusland.
Men det hindrer ikke lederne fra Vestens syv førende industrinationer i organisationen G7 i at lave sjov med Ruslands præsident, Vladimir Putin, der efter vestlig målestok er skyld i mange af problemerne på grund af sine angreb på Ukraine den 24. februar.
Lederne fra USA, Canada, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland er samlet til topmøde på Elmau-slottet i Bayern i Tyskland.
Søndag, førstedagen af det tre dage lange topmøde, blev der serveret frokost, og her spurgte den britiske premierminister, Boris Johnson, ind til etiketten, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Skal vi beholde jakken på? Eller er det uden jakke? Skal vi tage frakken af?
Annonce
De syv ledere så ud til at tygge lidt på problemet, indtil Justin Trudeau, den canadiske premierminister, foreslog, at de venter med at tage jakken af, indtil det officielle foto er taget.
Så sagde Boris Johnson:
Det var det her billede af Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra 2009, som G7-lederne gjorde sig lystig over. Foto: Alexey Druzhinin/Ritzau Scanpix
- Vi er nødt til at vise, at vi er sejere end Putin, sagde han ifølge AFP.
Det stoppede ikke her.
- Vi må optræde med bar overkrop og så ride på heste, lød det fra Trudeau.
Det var en henvisning til et foto fra 2009, hvor Putin rider i bar overkrop på en hest i Sibirien.
Et foto, der sammen med fotos af Putin og tigre, på brandslukningsfly eller på fisketur har bidraget til at give ham et omdømme som en hårdfør type.
EU deltager også i G7-topmøder, og Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, gav sit besyv med i debatten.
- At ride på heste er det bedste, sagde hun uden tilsyneladende at blande sig i de eventuelle rytteres påklædning.
Så indskød Boris Johnson:
Annonce
- Vi må vise dem vore muskler!
Den uformelle ordveksling endte i noget meget formelt, nemlig et foto, hvor deltagerne har beholdt jakkerne på.
Hvad der derefter skete, er ikke klart, for efter det officielle foto blev pressen gennet væk.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde