G7-ledere møder dronning Elizabeth på førstedag
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hilser på Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU's præsident, Charles Michel, på G7-topmødets førstedag. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Middag på førstedag finder sted i Cornwalls verdensberømte Eden Project.
Lederne af de store G7-lande er fredag samlet til deres første direkte møde i næsten to år med løfter om at donere en milliard doser covid-19 vaccine til fattige lande i en opvisning af sammenhold i de vestlige demokratier.
De førende industrilande - Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA - har op til topmødet understreget behovet for tæt internationalt samarbejde om pandemien og klimaændringerne.
Præsident Joe Bidens toneangivende udspil har lagt stor afstand til forgængeren Donald Trumps isolationistiske linje. Og det har vist et nyt vestligt sammenhold over for de ikkedemokratiske regimer i Kina og Rusland.
Biden skal under sin otte dage lange diplomatiske maraton i Europa mødes med blandt andre den russiske præsident, Vladimir Putin, i Genève på onsdag.
- Vi søger ikke konflikt med Rusland. Vi ønsker et stabilt og forudsigeligt forhold, siger han.
På førstedagen af topmødet i kystbyen St. Ives i Cornwall møder G7-landenes statsoverhoveder og regeringsledere dronning Elizabeth og andre medlemmer af den britiske kongefamilie.
Det sker ved en reception før middagen fredag aften i det verdensberømte Eden Project. Det er en regnskov, som er opført i Cornwall under store drivhuskupler. De er placeret i en åben minegrube og rummer alverdens eksotiske planter fra troperne.
Under sit ophold i Storbritannien skal Biden og hans hustru, Jill, også mødes med dronning Elizabeth på Windsor Castle søndag.
Den amerikanske præsident flyver til Bruxelles efter sit ophold i England.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned