G8: Mere humanitær hjælp til Syrien
De syriske oprørere skal fortsat ikke vente sig våbenleverancer fra det internationale samfund.
Det står klart efter, at G8-landene torsdag opfordrede verdenssamfundet til at opprioritere den "humanitære" bistand i Syrien.
G8-landene undlader at kommentere oprørenes ønske om at modtage våbenstøtte fra omverdenen.
I en fælles erklæring udtrykker landene "dyb bekymring" for den eskalerende humanitære katastrofe i Syrien.
- Vi er rystede over, at mere end 70.000 er blevet dræbt i konflikten, og at mere end en million er flygtet til nabolandene, som FN beretter. Vi opfordrer derfor alle lande til at maksimere deres støtte til FN, står der i erklæringen.
G8-landene udtrykker desuden deres fortsatte støtte til FN's særlige udsending, Lakhdar Brahimi. Ligesom de stadig vil arbejde for, at borgerkrigen munder ud i en syrisk ledet politisk overgang .
Industrilandene sender desuden en opfordring til begge parter i konflikten, Assads regeringsstyrker og de mange forskellige oprørsgrupper, om at overholde og respektere menneskerettighederne.
De seneste ugers rygter om brug af kemiske våben i borgerkrigen, optager ligeledes G8-landene. De understreger i erklæringen, at hvis der bliver dokumenteret brug af kemiske våben "vil det kalde på en seriøs international reaktion".
USA's udenrigsminister, John Kerry, mødtes onsdag med den syriske oppositionsleder, hvor de diskuterede oprørernes ønske om at få støtte i form af våben for at kunne vælte Assads styre.
Men ifølge amerikanske kilder pointerede John Kerry, at de vestlige lande ikke har tilkendegivet, at de vil støtte oprørerne med våben, da det frygtes, at det ender i al-Qaeda støttede oprørsgrupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker