De otte rigeste industrilande langer ved deres topmøde i Canada ud efter både Iran og Nordkorea.
Samtidig opfordrer de Israel til at lempe sin blokade af Gaza. Afghanistan opfordres til at optrappe bestræbelserne på at få styr på egen sikkerhed.
De otte lande fordømmer Nordkoreas påståede angreb på et sydkoreansk flådefartøj, der kostede 24 søfolk livet i marts.
- Vi fordømmer angrebet og kræver af Nordkorea, at de undlader at gennemføre nye angreb mod eller at true Sydkorea, hedder det i en erklæring fra G8-landene.
Landene udtrykker samtidig dyb bekymring over, at Iran fortsat ikke er åben omkring sit kontroversielle atomprogram.
- Vores mål er at overbevise de iranske ledere om at engagere sig i en gennemsigtig dialog om dets atomare aktiviteter og leve op til dets internationale forpligtelser, hedder det.
Fire af FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer er også med i G8, og erklæringen vil øge presset på Iran for at bevise, at det ikke er ved at udvikle de atomvåben, som Vesten frygter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde