Gaddafi åben for international granskning

Libyens leder, Muammar Gaddafi, siger, at han vil åbne sit lands døre for en international undersøgelse, og at FN har taget skridt imod hans styre på et falsk grundlag.

- Hvordan kan FN tage beslutninger på baggrund af 100 procent falske nyhedsrapporter, sagde Gaddafi i en tale onsdag.

Han sagde også, at Libyen nu må undersøge begivenhedsforløb lige fra al-Bayda til Benghazi, begge byer i det østlige Libyen, der nu er erobret af oprørere.

Gaddafi beskyldte "bevæbnede gangstere" for det oprør, der truer med at gøre en ende på hans mere end 40 år lange regime.

/ritzau/Reuters

Libyens oberst Gaddafi har intet imod, at verdenssamfundet undersøger forholdene i hans land.

Offentliggjort Sidst opdateret