Muammar Gaddafi er "en gal mand", siger en ledende politiker i Nigeria, efter den libyske leder har foreslået at dele det vestafrikanske land i en kristen og en muslimsk del.
Det er formanden for Nigerias senat, David Mark, der er bestyrtet.
- Med al respekt, hvorfor give en gal mand så megen omtale, siger han til flere nigerianske aviser.
Nigeria har de sidste måneder været skueplads for blodige sammenstød mellem kristne og muslimer.
- Det er den samme gale mand, som sagde de samme ting om England. Og han sagde det samme om ethvert andet land, og så ønsker I at gøre ham til noget særligt, siger Mark med en anklagende finger mod de nigerianske medier.
Gaddafi, der fornylig trådte tilbage som formand for Den Afrikanske Union, foreslog tidligere på ugen, at Nigeria skal følge den pakistanske model fra 1947. Det var i det daværende Indien, hvor der blev skabt en muslimsk stat under navnet Pakistan.
Gaddafi mener, det er bedre, at de kristne opretter deres egen stat i det sydlige Nigeria med Lagos som hovedstad.
Nigeria er Afrikas mest folkerige land. Der er næsten lige så mange muslimer som kristne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker