Selv om Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi i endnu en trodsig tale lover fortsat kamp mod Libyens ny overgangsregering, er en af Gaddafis sidste holdepunkter ved at falde.
Omkring byen Bani Walid syd for hovedstaden Tripoli har oprørsstyrkerne forstærket sine positioner og givet soldater, der stadig er loyale overfor Gaddafi, et ultimatum om at overgive sig senest lørdag morgen.
Ellers bliver de løbet over ende.
- Vi kan klare dette på to timer. Maksimum, siger Ahmed Bani, talsmand for overgangsrådet TNC i Tripoli, om en eventuel indtagelse af Bani Walid.
Ahmed Bani siger, at der er cirka 150 soldater inde i Bani Walid, som stadig kæmper for og forsvarer Gaddafi-familien.
Talsmanden siger, at han tror, at en eller to af Muammar Gaddafis sønner, befinder sig i Bani Walid. Derimod tror han ikke, at Muammar Gaddafi selv er i byen.
Også omkring middelhavsbyen Sirte, hvor Muammar Gaddafi er født, stiger spændingen. Oprørsstyrkerne har sendt nye forstærkninger til byen, der stadig kontrolleres af Gaddafi-tro soldater.
TNC har givet soldaterne i Sirte samme ultimatum som i Bani Walid. Målet er, at Gaddafis soldater skal overgive sig uden kamp.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker