Den Internationale Straffedomstol i Haag havde beordret beslaglæggelsen, skriver Bloomberg News.
Kort tid efter, at det libyske folk rejste sig mod deres mangeårige leder, besluttede adskillige lande at indefryse diktatorens ufattelige formuer i udlandet for at lægge pres på hans styre.
I oktober kunne Los Angeles Times fortælle, at Muammar Gaddafi smuglede over 200 milliarder dollar ud af landet og investerede pengene i forskellige lande. Alene i USA beløb de libyske investeringer og bankindeståender sig til 37 milliarder dollar.
De beslaglagte aktiver i Italien omfatter ejendomme, et 150 hektar stort landsted på øen Pantelleria nær Sicilien samt aktier i selskaber som Unicredit, Fiat, Eni og Juventus. Desuden rådede obersten også over to motorcykler af mærket Harley Davidson.
Alene i Unicredit, Italiens største bank, havde Gaddafi en aktiepost på 1,26 procent svarende til 611 millioner euro. Gaddafis aktiepost i energiselskabet Eni på 0,6 procent er 410 millioner euro værd.
Gaddafis bankkonti i Italien er ligeledes overtaget af myndighederne. Efter månedlange kampe lykkedes det med hjælp fra Nato-fly oppositionen i Libyen at vælte Gaddafis styre. I oktober endte Gaddafis liv brutalt, da han blev dræbt af oprørere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker