Den libyske leder, Moamer Gaddafi, markerer tirsdag 40-års-dagen for det ublodige kup, der bragte ham til magten. Festlighederne i Tripoli overværes af afrikanske, arabiske og latinamerikanske ledere, men blive generelt ignoreret af de vestlige lande.
Årsdagen markeres blandt andet med en militær parade, flyveopvisning, festfyrværkeri og et lyd-og-lys show med dansere, der skildrer Libyens fortid og moderne historie.
Gaderne i den libyske hovedstad er blevet dækket med tusindvis af mangefarvede lys og hundredvis af Gaddafi-portrætter og plakater, som hylder landets leder.
En række europæiske ledere, som var inviteret, er blevet væk. Relationerne mellem Libyen og Vesten blev forværret, efter at det nordafrikanske land i sidste måned gav den mand, der er dømt for Lockerbiebomben, en heltevelkomst.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i New York opfordrer Gaddafi til at fejre årsdagen ved at ophæve undertrykkende love og frigive politiske fanger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned