Spekulationer om, at Libyens leder Muammar Gaddafi enten var såret eller endda dræbt under et luftangreb i slutningen af april, er tilsyneladende manet i jorden.
Libysk tv viste sent onsdag aften en optagelse med Gaddafi i samtaler med stammeledere på et hotel i hovedstaden Tripoli. Ifølge fjernsynskanalen fandt mødet sted onsdag.
Gaddafi var iført sin sædvanlige brune klædedragt samt sine ligeledes obligatoriske solbriller. I optagelsen hører man en ældre mand sige til Gaddafi: 'du vil sejre'.
Det er første gang offentligheden igen ser Gaddafi siden den 30. april, da et luftangreb fra Nato-koalitionen på en bygning i Tripoli dræbte Gaddafis yngste søn og tre af hans børnebørn. Rygtet vil vide, at Gaddafi selv befandt sig i bygningen under angrebet.
Oplysningen om, at mødet vitterligt fandt sted onsdag er ikke blevet bekræftet fra anden side, men i optagelsen fra mødet kunne man bag Gaddafi se en fjernsynsskærm, der viste et populært morgenprogram med onsdagens dato i hjørnet af skærmen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde