Spekulationer om, at Libyens leder Muammar Gaddafi enten var såret eller endda dræbt under et luftangreb i slutningen af april, er tilsyneladende manet i jorden.
Libysk tv viste sent onsdag aften en optagelse med Gaddafi i samtaler med stammeledere på et hotel i hovedstaden Tripoli. Ifølge fjernsynskanalen fandt mødet sted onsdag.
- Vi siger til verden, at disse er repræsentanter fra Libyens stammer, siger Gaddafi og peger på en række embedsmænd.
Gaddafi var iført sin sædvanlige brune klædedragt samt sine ligeledes obligatoriske solbriller. I optagelsen hører man en ældre mand sige til Gaddafi: 'Du vil sejre'.
Det er første gang offentligheden ser Gaddafi siden den 30. april, da et Nato-flyangreb mod en bygning i Tripoli dræbte Gaddafis yngste søn og tre af hans børnebørn. Rygtet vil vide, at Gaddafi selv befandt sig i bygningen under angrebet.
Hvorvidt det var danske fly, som gennemførte angrebet, har der ligeledes været spekulationer om. I Politiken torsdag, betegner eksperter, at det er "ekstremt sandsynligt", at der var Danmark, som lod bomberne falde.
I huset, har man nemlig fundet et særligt sprænghoved, som de øvrige krigsførende nationer ikke bruger i luftkrigen over Libyen. Sprænghovedet er af typen BLU-109, som er en særlig et ton tung bunkerdræber, skriver Politiken.
Både Danmark og Nato afviser at kommentere på, hvem der stod bag det kontroversielle angreb.
Oplysningen om, at mødet vitterligt fandt sted onsdag er ikke blevet bekræftet fra anden side, men i optagelsen fra mødet kunne man bag Gaddafi se en fjernsynsskærm, der viste et populært morgenprogram med onsdagens dato i hjørnet af skærmen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker