Væbnede enheder i opposition til Libyens autoritære leder, Muammar Gaddafi, har taget kontrol med en by i den vestlige del af Libyen, siger øjenvidner.
Der er tale om byen Zuara, der ligger cirka 120 kilometer vest for hovedstaden Tripoli.
Oplysningerne kommer fra egyptiske byggearbejdere, der er flygtet over grænsen til Tunesien af frygt for fortsatte sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Gaddafi.
Egypterne fortæller, at de arbejdede på en byggeplads i Zuara, og at der ingen tegn var på libysk politi eller militær i byen.
- Byen kontrolleres af lokale folkegrupper, der er bevæbnet automatvåben, siger en af de flygtende arbejdere.
Den britiske tv-station BBC skriver, at der er videooptagelser fra en anden mindre by 50 kilometer vest for Tripoli, der viser lokale grupper, som har taget kontrol med byen.
Tidligere har modstandere af Gaddafi taget kontrol med store områder i den østlige del af landet og landets næststørste by, Benghazi.
Iagttagere siger, at der er stadig flere tegn på, at Gaddafi og hans styre mister kontrollen over flere og flere områder af landet.
Kun i Tripoli synes Gaddafi fortsat at have et nogenlunde fast greb over situationen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker