Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi solgte mere end 20 procent af sit lands guldreserver i løbet af sine sidste dage ved magten, oplyser den libyske centralbankdirektør.
Salget menes at have indbragt over en milliard dollar - mere end fem milliarder kroner.
Centralbankdirektøren, Qassem Azzoz, siger, at omkring 29 ton guld til en værdi af 1,7 milliarder dinarer, blev solgt til lokale guldhandlere, da regimet var ved at løbe tør for kontanter.
- Guldet blev ombyttet til kontanter for at kunne betale lønninger og for at have likvide midler, særligt i Tripoli, siger Azzoz.
Ifølge ansatte i den libyske centralbank blev den store mængde guld antageligt sendt ud af landet til Tunesien og videre.
Azzoz siger, at centralbankens aktiver nu beløber sig til omkring 115 milliarder dollar, hvoraf 90 milliarder dollar befinder sig i udlandet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker