Muammar Gaddafis tidligere så magtfulde søn Saif al-Islam befinder sig ved Libyens grænse til Niger og Algeriet. Her er venner af Gaddafi-familien i færd med at få ham ud af landet. Det siger en repræsentant for overgangsrådet TNC til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge TNC's oplysninger rejser Gaddafis søn på et falsk libysk pas.
Det har de seneste dage svirret med rygter om, hvor Saif al-Islam befinder sig. Og siden hans fars død torsdag har han været rapporteret fanget indtil flere gange. Ingen af meldingerne har dog vist sig at holde stik.
Overgangsrådet vil imidlertid meget gerne have fingrene i Saif al-Islam, og sidste uge betegnede rådets leder, Mahmoud Jibril, tilfangetagelsen af ham som en af de nye magthaveres højeste prioriteter lige nu.
Saif al-Islam Gaddafi er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol, ICC. Det samme var hans far.
Chefanklager ved ICC Luis Moreno-Ocampo har opfordret Saif al-Islam til at overgive sig til de libyske myndigheder og lade sig udlevere til domstolen i Haag, så han kan blive retsforfulgt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned