Gaddafi-søn taget til fange i Sirte

En søn af den afsatte libyske leder Muammar Gaddafi er taget til fange i byen Sirte.

Det oplyser tre kilder inden for de libyske oprøreres overgangsråd, TNC, til Reuters.

Det drejer sig om Motassim Gaddafi, der har været sikkerhedsrådgiver for sin far.

Sønnen befinder sig nu i fængsel i Benghazi, siger kilderne

I de seneste dage har de libyske oprørere kæmpet mod de sidste tilbageværende Gaddafi-loyale styrke i Sirte, som er den afsatte leders fødeby.

/ritzau/Reuters

En af Gaddafis sønner er taget til fange i byen Sirte, hvor oprørere kæmper mod de sidste lommer af modstand.

Offentliggjort Sidst opdateret