Libyens leder, Muammar Gaddafi, fik ikke, hvad han kom efter. Søndag måtte han opgive at blive på posten som formand for Den Afrikanske Union i endnu et år.
I stedet valgte de afrikanske lande Malawis præsident, Bingu wa Mutharika, til ny formand.
Gaddafi blev sidste år valgt af de 53 afrikanske lande til formand, selv om en række afrikanske ledere var meget imod. Diplomater har fortalt, at han var meget opsat på at blive genvalgt.
Gaddafi brugte sin afskedstale som formand til at opfordre de afrikanske lande til at slå sig sammen i en politisk union.
- Verdensmaskineriet er ved at blive 7 eller 10 lande, og vi er ikke opmærksomme på det. EU er ved at blive ét land, og vi er ikke opmærksomme. Vi er nødt til at forene os for at blive forenet. Lad os forene os i dag, sagde han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker