Gaddafis gode ven går i kødet på Vesten

Det libyske regime krakelerer time for time, men Muammar Gaddafi, landets mangeårige enehersker, har i hvert fald én trofast ven tilbage.

Præsidenten i Venezula, Hugo Chavez, fordømmer de vestlige magter, som har stået bag Natos bombekampagne, der natten til søndag har hjulpet oprørsstyrkerne med at rykke ind i hovedstaden Tripoli og overtage store dele af byen.

- I dag ser vi billeder af demokratiske regeringer i Europa, sammen med det angiveligt demokratiske regering i USA, som ødelægger Tripoli med deres bomber, siger han.

Bomberne falder på "skoler, hospitaler, arbejdspladser, landbrugsjord", siger Hugo Chavez.

- Lad os bede til gud for det libyske folk, tilføjer den venezuelanske leder.

Chavez tog i sidste uge sammen med sit iranske modstykke, Mahmoud Ahmadinejad, afstand fra den "imperialistiske aggression" i Libyen.

Præsidenten i Venezuela har i det hele taget været en højlydt kritiker af den militære intervention i det nordafrikanske land, som er et forsøg på at få fingrene i den libyske olieressourcer, mener han.

/ritzau/

Det lakker mod enden for Gaddafi, men en af hans nærmeste allierede står ham fortsat bi.

Offentliggjort Sidst opdateret