Gaddafis præsidentgarde overgiver sig

Muammar Gaddafis præsidentgarde har overgivet sig til de libyske oprørere, rapporterer tv-stationen al-Arabiya.

Al-Arabiya citerer de libyske oprøreres Nationale Overgangsråd for oplysningerne.

Tv-stationen Al-Jazeera rapporterer også, at de styrker, der har ansvaret for den libyske leders sikkerhed, har nedlagt våbnene.

Samtidig siger lederen af de libyske oprøreres Nationale Overgangsråd i et interview med Al-Jazeera, at Muammar Gaddafis søn Saif al-Islam er blevet taget til fange.

Oplysningerne kommer, efter at de libyske oprørere tidligere søndag trængte stadig længere frem mod hovedstaden Tripolis centrum.

/ritzau/Reuters

Muammar Gaddafis præsidentgarde har overgivet sig, rapporterer al-Arabiya. Gaddifs søn er taget til fange.

Offentliggjort Sidst opdateret