Tre af den libyske leder Muammar Gaddafis privatfly er ifølge den arabiske tv-station al-Jazeera lettet fra en militærbase nær Tripoli.
Flyene har angiveligt kurs mod Wien, Athen og Kairo.
Tidligere oplyste en kilde i det græske forsvarsministerium, at et af Gaddafis privatfly havde passeret græsk luftrum.
- Et privatfly tilhørende Gaddafi har krydset græsk luftrum på vej til Egypten. Vi ved ikke, hvem der er om bord, siger den unavngivne kilde.
Der er angiveligt tale om et fly af typen Falcon 900 fra Libyan Airlines, der normalt har højtstående personer med om bord.
Flyets pilot har dog tilsyneladende afvist, at der skulle være vigtige personer blandt passagererne.
- Piloten har præsenteret en flyveplan fra Tripoli til Kairo, bekræfter en kilde i det græske flyvevåben.
- Flyet passerede sydvest for øen Kreta for en times tid siden (ved 11-tiden dansk tid, red.). Det burde lande i Kairo nu, tilføjer kilden.
Gaddafi ringede tirsdag til den græske premierminister, George Papandreou, oplyser premierministerens kontor.
Under samtalen opfordrede Papandreou Gaddafi til at søge en fredelig løsning på det folkelige oprør mod det libyske styre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned