De demonstranter, der forsøger at vælte den libyske leder, Muammar Gaddafi, er blevet manipuleret, og situationen i landet har åbnet mulighed for borgerkrig, siger en af Gaddafis sønner, Saif al-Islam Gaddafi.
- Det, den libyske nation gennemgår, har åbnet dørene for alle muligheder, og nu ser vi tegn på borgerkrig og udenlandsk indblanding, siger han til tv-stationen al-Arabiya.
Han beskylder "vores arabiske brødre" for at bestikke journalister, så de skriver dårligt om Muammar Gaddafi og opildner til modstand mod Libyen.
Saif al-Islam Gaddafi afviser rapporterne om, at det libyske styre har hyret lejesoldater fra andre afrikanske lande for at nedkæmpe oprøret.
- Vis os de lejesoldater, vis os de kvinder og børn, der er blevet dræbt, siger han.
Han hævder samtidig, at urolighederne er begrænsede, og at situationen er "fremragende" i tre fjerdedele af Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker