Muammar Gaddafis søn sagde torsdag, at sejren er i sigte i forbindelse med kampene mod de oprørere, der har sat sig op imod hans fars regime. Seif al-Islams udtalelser kom efter at Gaddafi-tro styrker har generobret to nøglebyer i den vestlige del af Libyen.
- Vi er på vej, sagde Seif al-Islam til unge Gaddafi-tilhængere i Libyens hovedstad, Tripoli, med henvisning til regeringsstyrkernes fremmarch mod oprørernes højborg, byen Benghazi.
- Jeg sender en besked til vore brødre og venner i øst, som sender os daglige råb om hjælp og bede os om at redde dem: "Vi er på vej", sagde han.
- Sejren er i sigte. Sejren er nær. Jeg sværger ved Gud, at vi vinder, sagde Gaddafis søn videre til de jublende tilhørere.
Tidligere i et interview sendt på britiske Sky og BBC sagde Seif, at hans fars regime "aldrig vil overgive sig" til oprørerne, der har de seneste uger har erobret en række byer i den østlige del af Libyen.
Seif sagde samtidig, at han ikke er bange for en udenlandsk militærintervention.
- Dette er vort land. Vi vil aldrig nogensinde overgive os, sagde han.
- Vi er ikke bange for den amerikanske flåde, Nato, Frankrig, Europa. Dette er vort land. Vi lever her, vi dør her. Vi vil aldrig nogensinde overgive os til de terrorister, understregede Gaddafis søn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker