Flere indbyggere i den libyske by Misrata siger, at Gaddafi-styrker efter flere dages belejring har iværksat et voldsomt angreb på byen.
Misrata ligger 200 kilometer fra hovedstaden, Tripoli, og byen er den sidste oprørsbastion i det vestlige Libyen.
Gaddafis regeringshær angriber ifølge øjenvidner byen fra tre sider med kampvogne og artilleri.
- Der er meget hårde beskydninger fra tre sider. De bruger tunge våben, men de er endnu ikke trængt ind i byen, siger Mohammed, som er en af byens 300.000 indbyggere.
En anden lokal beboer, Saadin, bekræfter, at Gaddafis styrker har indledt et angreb.
Misrata har ellers været forholdsvis rolig, efter at oprørerne i sidste weekend slog et angreb fra regeringsstyrkerne tilbage.
Zawiyah, den eneste anden by i det vestlige Libyen, der har sat sig op imod Gaddafi, blev dog generobret af Gaddafis soldater for få dage siden, og nu frygter Misrata-oprørerne, at de står for tur.
En libyer, der har familie i byen, siger, at indbyggerne i flere dage har ventet på et angreb fra Gaddafis styrker, men at der indtil onsdag morgen kun havde været spredte kampe i byens udkant.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned