Styrker tro mod Libyens leder, Muammar Gaddafi, generobrede onsdag byen al-Qawalish, 100 km syd for hovedstaden, oplyser oprørere. Landbyen blev indtaget af oprørerne for en uge siden.
En oprører i en pansret pick-up-vogn, som tankede benzin i den nærliggende by Zintan, siger, at Gaddafis soldater angreb al-Qawalish fra dens østlige side og nu kontrollerer områder frem til den østlige ende af landsbyen.
- Vi er ved at tanke op, og om Gud vil indtager vi landsbyen igen, siger oprøreren til en journalist fra nyhedsbureauet Reuters.
Oprørerne tog kontrol over al-Qawalish i sidste uge ved et overraskelsesangreb, der sendte Gaddafis regeringssoldater i byen på flugt.
Oprørere fra al-Qawalish siger, at kampene tog deres begyndelse tidligt onsdag i byen Garyan, der er et vigtigt forbindelsesled på hovedvejen mellem Tripoli og al-Qawalish. Her forsøgte oprørerne at nedkæmpe regeringssoldater.
- Men de var forberedte på vores angreb, og de gik straks til modangreb, siger en oprører.
En anden oprører siger, at oprørsstyrkerne løb tør for ammunition og måtte trække sig tilbage.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde