Tusindvis af soldater fra Muammar Gaddafis styrker rykker frem mod den libyske oprørsby Misrata, fortæller en talsmand for oprørerne.
Han fortæller, at soldaterne beskyder byen fra tre sider, og at 10 aktivister er dræbt i artilleriangreb.
- Misrata er under heftig beskydning. Gaddafis styrker angriber byen fra øst, vest og syd, siger talsmanden Hassan al-Misrati.
- Gaddafi har sendt tusindvis af soldater fra alle sider, og de forsøger at trænge ind i byen. Men de er stadig udenfor, siger talsmanden.
Han tilføjer, at 26 oprørere er såret.
En indbygger i Misrata bekræfter over for det svenske nyhedsbureau TT, at mange regeringssoldater er i færd med at rykke frem mod havnebyen.
- Gaddafis styrker kommer med raketter, tunge granatkastere, automatvåben og enorme mængder soldater, fortæller Abdsalam, som bor i byen, til TT.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker