Gaddafis tropper angriber igen olieby

Gaddafi-loyale styrker genoptager bombningen af den strategisk vigtige olieby Brega i den østlige del af Libyen. Det rapporterer Al Arabiya ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det har endnu ikke været muligt at bekræfte oplysningerne fra andre kilder.

Regeringsstyrkerne, som støtter Muammar Gaddafi i hovedstaden Tripoli, har gennem de seneste par dage indledt et koordineret land- og luftangreb mod flere byer i det østlige Libyen.

Det er hidtil lykkedes oprørerne at slå angrebene tilbage.

/ritzau/Reuters

Tropper, som støtter den libyske enehersker, Muammar Gaddafi, prøver atter at generobre vigtig olieby.

Offentliggjort Sidst opdateret