Demonstranter i Pittsburgh smadrede forretningsvinduer og kastede sten mod kampklædt politi, der brugte stave, gummikugler og tåregas for at sprede demonstranterne.
Trods politiets advarsler marcherede demonstranterne i retning af det sted i byen, hvor G20-topmødet finder sted. Mange af demonstranterne var iført bandanas og sikkerhedsbriller, og de bar skilte med påskrifter som "Spark kapitalismen, mens den ligger ned" og "Intet håb i kapitalismen".
Urolighederne startede ved middagstid lokal tid, da politiet besluttede at sprede de omkring 2000 mennesker, der var samlet for at marchere mod topmødet.
- I skal forlade området øjeblikkeligt, uanset hvorfor I er her, sagde politiet i megafoner og advarede om, at tåregas og andre "ikke dræbende magtmidler" ville blive taget i brug.
- Vi har set politiet bruge gummikugler, stave og gas, fortæller Noah Williams, der er talsmand for The Pittsburgh G20 Resistance Project, en paraplyorganisation af aktivistgrupper.
Politiet afviser at have brugt gummikugler, men affyrede fem-ti tåregaspatroner ind i demonstrationen. Det fik deltagerne til at flygte i alle retninger, mens flere af dem kastede op.
Demonstrationen blev splittet op i flere mindre grupper og flere af deltagerne blev anholdt. Det nøjagtige antal anholdte er usikkert, men ifølge nyhedsbureauet AFP skulle det dreje sig om 15 demonstranter.
Ud på aftenen døde demonstrationerne ud, men nye er planlagt til fredag morgen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker