Alt tyder nu på, at præsident Barack Obama får godkendt sin plan for en forøgelse af statens gældsloft samt nedskæringer i statsbudgettet de næste ti år.
Repræsentanternes Hus har netop, natten til tirsdag dansk tid, stemt om forslaget og afstemningen viste et flertal for planen med stemmerne 269 for og 161 imod.
Netop afstemningen i Repræsentanternes Hus var der på forhånd mest usikkerhed om, fordi det er domineret af Republikanerne.
Tirsdag skal forslaget til afstemning i Senatet, der domineres af Demokraterne. Her ventes forslaget også at blive godkendt, og derefter mangler kun præsidentens underskrift.
USA ventes tirsdag at ramme gældsloftet på 14.300 milliarder dollar, og det skal hæves af politikerne, så staten USA kan fortsætte med at låne penge og undgå en betalingsstandsning.
Planen indeholder også store nedskæringer i statens budget over de næste ti år på sammenlagt 2400 milliarder dollar.
Præsident Barack Obama annoncerede kompromisforslaget natten til mandag dansk tid.
- Er den her aftale det, jeg havde ønsket mig? Nej, men det vigtigste ved det her kompromis er, at USA undgår at gå i betalingsstandsning, sagde Obama.
Var forslaget blevet forkastet i Repræsentanternes Hus kunne det have fået katastrofale følger for den amerikanske og globale økonomi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker