Gammel granat lukkede dele af den franske riviera
Dykkere fandt en ueksploderet granat fra Anden Verdenskrig. Den lå seks meter ud for populær strand i Nice.
En af de mest kendte strande på den franske riviera måtte lørdag lukke, efter dykkere fandt en granat fra Anden Verdenskrig.
Den blev opdaget blot seks meter ude i vandet, hvor den lå på tre meters dybde ud for den private strand ved en af Rivieraens kendte bygninger, hotel Negresco.
Fundet betød, at tre strande - to offentlige og en privat - i den franske middelhavsby blev lukket af politiet, mens sprængstofeksperter foretog en kontrolleret sprængning af den gamle granat.
Badegæster blev evakueret i nogle timer, men kunne vende tilbage ud på eftermiddagen, da granaten var uskadeliggjort.
Granaten menes at have ligget i vandet i de seneste 71 år. Nice blev udsat for beskydning under de allieredes landgang ved Rivieraen i august 1944.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker