USA's forsvarsminister, Robert Gates, retter en kraftig kritik imod Natos øverskommanderende i Afghanistan, den amerikanske general Stanley McChrystal, der i magasinet Rolling Stone citeres for meget kritiske kommentarer om regeringen i Washington.
Gates siger i en erklæring, at McChrystal har begået "betydelige fejl og udvist dårlig dømmekraft". Forsvarsministeren lader det hen i det uvisse, hvorvidt generalen vil blive fjernet fra sin post.
Det Hvide Hus har kaldt McChrystal til Washington for at drøfte sagen, og Gates siger, at han vil drøfte kommentarerne personligt med generalen, der har undskyldt.
I Rolling Stone-artiklen forklares årsagen til det pludselige møde, som præsident Barack Obama havde med McChrystal i Air Force One i Københavns Lufthavn. Det var i oktober, da Obama var i Danmark i forbindelse med OL-topmødet.
"Selv om McChrystal kun har stået i spidsen for krigen i et år, er det i denne korte tid lykkedes ham at gøre sig ud til bens med næsten alle af betydning i konflikten.
Sidste efterår affærdigede McChrystal den terrorbekæmpelsesstrategi, der blev anbefalet af vicepræsident Jose Biden, som "kortsigtet", og sagde, at den ville føre til et "Kaos-istan".
Disse bemærkninger førte til en overhaling af præsidenten personligt, som indkaldte generalen til et kort og fyndigt privat møde på Air Force One. Beskeden til McChrystal syntes klar: Shut the fuck up, and keep a low profile", skriver Rolling Stone.
I interviewet, der offentliggøres fredag, er McChrystal kritisk over for vicepræsident Joe Biden og USA's særlige Afghanistan-udsending Richard Holbrooke, mens medlemmer af hans stab kalder Obamas nationale sikkerhedsrådgiver Jim Jones for en "klovn".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde