Gates tager alvorsord med McChrystal

USA's forsvarsminister, Robert Gates, retter en kraftig kritik imod Natos øverskommanderende i Afghanistan, den amerikanske general Stanley McChrystal, der i magasinet Rolling Stone citeres for meget kritiske kommentarer om regeringen i Washington.

Gates siger i en erklæring, at McChrystal har begået "betydelige fejl og udvist dårlig dømmekraft".

Det Hvide Hus har kaldt McChrystal til Washington for at drøfte sagen, og Gates siger, at han vil drøfte kommentarerne personligt med generalen, der har undskyldt.

/ritzau/Reuters

Den amerikanske forsvarsminister kalder general McChrystals kommentarer i Rolling Stone for "en betydelig fejl".

Offentliggjort Sidst opdateret