Spanske propalæstinensiske aktivister har besat den spanske ambassade i Athen i protest mod de græske myndigheder, siger diplomatiske kilder.
Aktivisterne er vrede over, at de græske myndigheder har forhindret flere skibe i at sejle fra græske havne til Gaza med nødhjælpsforsyninger til palæstinensere.
- Dette er en symbolsk aktion. Der er kun fire aktivister inde på ambassaden, og de er alle fra Spanien, siger diplomaten.
- Aktivisterne ønsker, at vi skal bede den spanske regering om at overtale den græske regering til at lade aktivister sejle nødhjælp til palæstinenserne i Gaza, forsætter diplomaten.
Godt en snes aktivister opholder sig uden for ambassaden for at øge presset på de spanske diplomater. De fire inde på ambassaden har hejst et palæstinensisk flag ud fra en af ambassaden balkoner.
- Vi ønsker, at Madrid skal lægge pres på Athen, så vi kan sejle til Gaza, siger en aktivist, der kalder sig Santiago.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker