En palæstinenser er dræbt og andre blev såret, da Israel tirsdag aften gennemførte et luftangreb ved byen Khan Younis i Gazastriben, oplyser hospitalskilder.
Den dræbte var en 24-årig mand fra den militante gruppe Folkets modstandskomité (PRC), som ifølge Israel stod bag drabene på 18 israelere i Eilat den 18. august.
Israel har gennemført en række luftangreb mod militante grupper i Gaza efter angrebet i Eilat.
USA udtrykker bekymring over, at forholdet mellem Israel og Tyrkiet er blevet stærkt forværret.
- Vi er bekymrede, siger en talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium, som opfordrer parterne til dialog.
Tyrkiet har protesteret mod Israels angreb i Gaza og suspenderet al handel inden for forsvarsindustrien med israelerne som reaktion på en ny FN-rapport om israelske specialstyrkers angreb på propalæstinensiske aktivister på et tyrkisk skib i maj sidste år.
Israelerne ville hindre skibet i at nå til Gazastriben, som er under israelsk blokade. Ni tyrkiske aktivister blev dræbt.
Gennem de seneste år er forholdet mellem de to lande også forværret i takt med, at regeringen i Ankara mere højlydt har udtrykt støtte til den palæstinensiske sag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker