Gaza-angreb: Sikkerhedsråd er hasteindkaldt
Sikkerhedsrådet i FN er hasteindkaldt efter Israels angreb mod Gaza. Det lukkede møde går i gang klokken 9 onsdag aften i New York eller klokken 3 natten til torsdag dansk tid.
Det oplyser Frankrigs FN-mission. Palæstinensiske og israelske diplomater vil tale under mødet.
Mindst seks palæstinensere er dræbt efter en bølge af israelske luftangreb mod mål i Gaza. Blandt de dræbte er den militære chef for den radikale palæstinensiske bevægelse Hamas, Ahmed al-Jaabari.
Ifølge den palæstinensiske FN-udsending har ni personer mistet livet under angrebene, skriver nyhedsbureauet AFP.
Drabene har omgående ført til omfattende demonstrationer mod Israel i hele Gaza, hvor tusinder er på gaden. Øjenvidner siger, at der skydes op i luften, og at der er uro over hele den palæstinensiske enklave.
Hamas-lederen blev dræbt i en bil sammen med en palæstinenser, da de blev ramt af en israelsk bombe. En tredje person er såret.
Hamas bekræfter, at Jaabari er dræbt, og militante ledere advarer om, at Israel har "åbnet porten til helvede".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub