Gaza har mistet al strømforsyning
Hamas' blodige angreb mod Israel har fået Israel til at svare igen med hundredvis af modangreb og en belejring af Gazastriben. Foto: Adel Hana/Ritzau Scanpix
Ifølge Gazas energimyndigheder er områdets eneste strømkilde løbet tør for brændstof.
Gazastriben har ikke længere nogen strømforsyning, efter at områdets eneste kraftværk er sat ud af drift. Det oplyser energimyndighederne i Gaza til nyhedsbureauet AFP.
Jalal Ismail, leder fra energimyndighederne i Gaza, forklarer i en udtalelse, at man er løbet tør for brændstof til kraftværket.
- Den eneste strømforsyning i Gazastriben stoppede med at virke klokken 14 (klokken 13 dansk tid red.)
Ifølge Reuters har Hamas-medier også rapporteret om det lukkede kraftværk.
Også det israelske medie Haaretz skriver på baggrund af det palæstinensiske nyhedsmedie Quds, at Gaza-striben er uden elektricitet grundet manglende brændstof.
Tidligt onsdag morgen oplyste de palæstinensiske energimyndigheder, at det var forventningen, at kraftværket ville løbe tør for brændstof i løbet af de næste 10 til 12 timer - og at det ville betyde, at Gazastriben ville miste al strømforsyning.
Israel har lukket for strømforsyningen til Gazastriben som del af en "total belejring". Den er et svar på Hamas' blodige angreb i Israel.
- Alle basale ydelser i Gaza afhænger af elektricitet, og det vil ikke være muligt at holde dem delvist i drift med generatorer, fordi det ikke er muligt at få leveret forsyninger af brændstof, lød det fra de palæstinensiske energimyndigheders formand, Thafer Melhem, tidligere onsdag ifølge CNN.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker